
Glem alt, hvad du tror, du ved om swingerklubber.
Det handler ikke om orgier og anonym sex – det handler om kvinder, der tager magten over deres egen lyst. “Velkommen i klubben” er en kombineret personlig og interviewbaseret, men kompromisløs rejse ind i en verden, hvor mænd spørger om lov, og kvinder bestemmer spillereglerne. Her er ingen skam, men masser af samtaler, tryghed og overraskende fællesskab.
En feministisk fortælling fra kanten af normerne – og måske begyndelsen på dit eget opgør med dem.
Forfatteren fortæller om bogen: “Jeg gik ind i miljøet med fordomme og nysgerrighed – og fandt et sted, hvor mænd spørger om lov, og kvinder sætter dagsordenen. Hvor jeg lærte min værdi at kende og blev mere glad for min krop.
Et trygt og respektfuldt fællesskab, hvor grænser er tydelige, samtaler er dybe, og skammen bliver hængt sammen med jakken ved døren.
Bogen er både personlig, men også baseret på mine mange interviews med andre swingere. I fællesskab giver vi et indblik ind i en verden, kun de færreste kender indefra, og hvor man får så meget mere, end man skulle tro. En verden med frihed, feminisme og fællesskab.
Det her er ikke en erotisk fortælling. Det er en opdagelsesrejse.
En bog til dig, der er nysgerrig, måske lidt nervøs. Den ændrer, hvad du tror, du ved. Velkommen i klubben.”