Mød forfatterne

Karoline Dahrling Hughes

Jeg er forfatter og illustrator til adskillige børnebøger samt sy- og kreabøger. Og så er jeg den glade ejer af Linasdatter. Jeg elsker at inspirere andre til at finde modet til at komme igang med det kreative, og så er det min største fornøjelse at finde på historier og universer til børn og deres voksne. Følg mig her.

Nor og Jakob Paulsen

Vi hedder Nor og Jakob. Vi er kendt som
NorogFarLæser, og vi har blogget om bøger i over 10 år for at inspirere til mere læselyst og læseglæde. Vi har skrevet bogen “Sådan bliver du bogblogger”, som vi håber kan hjælpe nye bogbloggere i gang.
Vinder af Danish Book Blog Award 2021.

Følg os her.

Anna Nauja Klit Nielsen

Jeg er billedkunstner og har tegnet hele mit liv – især dyr.
Jeg er halvt dansk og halvt grønlandsk, så jeg står med et ben i hver verden, og jeg elsker naturen i begge.
Selv slapper jeg af med mine farveblyanter og malebøger,
og jeg glæder mig allerede til min næste bog på forlaget.

Følg mig her.

Lærke Brix Okkels

Jeg er autodidakt i sæbesydning og har siden 2016 eksperimenteret i mit køkken med at lave sæber baseret på rene, økologiske olier og råvarer fyldt med gode, nærende egenskaber.
Min æstetik er tro mod den nordjyske natur, og
jeg holder af det langsomme og smukke liv.

Følg mig her.

Anne-Kirstine Dyrvig Sant

Jeg er sundhedsvidenskabelig forsker, feminist og formidler med forkærlighed for det, vi normalt ikke taler om ved middagsbordet. Når jeg ikke skriver bøger om nøgne mennesker og samtykke, laver jeg podcasten Swinger, hvor jeg undersøger swingerlivet indefra – med både sårbarhed, alvor og et glimt i øjet.

Følg mig her.

Roxanne Dahrling Hughes

Jeg har illustreret billedebogen “Katten, der ville være hund”. Lige nu arbejder jeg på at færddiggøre 8. klasse og min første webtoon.